Undersøgelser fra f.eks. Motormagasinet viser, at kun 15% af danske bilejere er rigtig tilfredse med den pris, som bilforhandleren tilbyder for deres brugte bil, når den skal skiftes ud. Derfor forsøger mange at sælge deres bil selv – og det kan der være god fornuft i. Men rigtig mange begår den fejl, at de sætter prisen for højt. Det betyder, at der bliver langt imellem de seriøse henvendelser, og at der derfor er stor risiko for, at man i sidste ende får mindre for sin bil.
Se vores katalog af brugte biler til salg.
Når man køber en bil hos en forhandler, er man dækket af Købeloven. Derfor har man fuld reklamationsret. Yderligere tilbyder mange forhandlere ekstra garantier, sikkerhed for betaling, garanti mod gæld i bilen og finansiering. Og så ordner forhandleren alt papirarbejdet ved handlen. Derfor er det helt rimeligt, at man betaler mere for en bil hos en forhandler end hos en privatperson. Hvis du ser, at en forhandler sælger en bil, der ligner din, for 125.000 kr., skal du derfor regne med, at du kan få. 100.000 kr. ved selvsalg. Hvis forhandleren sælger for 250.000 kr., skal du regne med at få 200.000 kr., hvis du sælger selv.
Hos Usado har vi gennem en periode fulgt over 100 tilfældigt udvalgte annoncer fra personer, der selv har deres bil til salg. Bilerne var alle yngre end 9 år og havde kørt maksimalt 150.000 km. Hele 82% af de private sælgere forlangte en pris, der svarede til forhandlernes pris for tilsvarende biler og enkelte biler blev oven i købet annonceret til mere end det, som en forhandler ville sælge dem for. Ikke overraskende blev ingen af disse biler solgt i den periode, hvor vi fulgte dem.
De sælgere, der satte en lidt optimistisk pris, fortalte alle, at der jo “skulle være noget at handle med.” Det er der selvfølgelig noget fornuft i, for man skal altid forvente at skulle handle lidt, når man sælger en bil. Udfordringen er blot, at en pris, der rammer bare 5.000 kr. ved siden af, kan betyde, at man ikke får nogen relevante henvendelser.
Når man køber bil, er det typisk en proces, der strækker sig over længere tid. Derfor har de fleste seriøse købere også en rigtig god idé om, hvad din bil skal koste – og samtidig ved de også, hvis din bil har været til salg i lang tid – uden resultat. Så den dag du sætter prisen ned til et realistisk leje, vil de mulige købere med størst potentiale (dem der har fulgt markedet over tid) naturligvis kontakte dig. Og her vil langt de fleste jo vide, at du har haft din bil til salg længe – og derfor nok er “mør” til forhandling. Resultatet bliver, at du nu vil blive tilbudt mindre for din bil, end hvis du havde sat en realistisk pris i udgangspunktet.
Der findes en række steder på nettet, hvor man kan få vurderet sin bil. Det er selvfølgelig interessant at se på, men det er ikke altid, du kan regne helt med de resultater, der kommer op. I forbindelse med vores undersøgelse talte vi f.eks. med en sælger, der havde sat prisen på hans seks måneder gamle bil til den pris, som en “vurderingsside” på nettet havde anbefalet ham. Problemet var blot, at bilmærket kørte kampagner for nye biler i perioden, og derfor kunne man købe en helt ny bil for 3.000 kr. mindre end den pris, som sælgeren forlangte for sin brugte.
Der findes i dag ikke et værktøj, som giver den endegyldige sandhed, men vi giver her et bud på, hvordan du uden en bilforhandlers redskaber kan finde frem til et fornuftigt prisniveau:
Nu har du så tre priser. Tag gennemsnittet af disse, så er du ret tæt på det, som du skal forvente at kunne sælge din bil for.
Du er naturligvis velkommen til at kontakte Usado, hvis du vil have en realistisk vurdering af din bil. Det er nemt, hurtigt og helt gratis. Ring på tlf. 71 96 96 18 eller send en mail til hello@usado.dk.
Vurdér, opret annonce og sælg. helt bekymringsfrit.
Find din næste bil her og få 12 måneders garanti plus frit værkstedsvalg i hele landet. Vi kalder det Garanti Plus+