5 gode råd til dig, der vil sælge bil

check-book
  1. Vælg den salgsform, der passer dig

    Dreivers Medsalg

    Hos Dreivers tilbyder vi en moderne og lidt klogere måde at handle bil på. Ideen er enkel. Vi har simpelthen fjernet alle utidssvarende og fordyrende led fra processen – og systematiseret resten. Det betyder, at du ikke bare får en langt bedre salgspris og mere til dig selv. Du slipper også for både bekymringer og besvær under salget.
    Bilejere, der har solgt med Dreivers, har i gennemsnit fået 20.300 kr. mere til sig selv end det bedste tilbud, de har fået fra både gammeldags forhandlere og via privatsalg.


    Forhandlersalg

    At sælge din bil gennem en traditionel forhandler er nemt og bekvemt. Men det er også her, du får mindst for bilen. Forhandlerens avance på en helt almindelig mellemklassebil er sjældent under 30.000 kroner. Som du betaler! 


    Privatsalg

    Vælger du selv at sælge din bil, får du mere for den end hos en traditionel forhandler. Til gengæld er det usikkert, hvornår du finder en køber, og du skal selv stå for både det juridiske, annonceringen og hele salgsprocessen.

    drievers_man_computer
  2. drievers_car_pricetag

    Sæt den rigtige pris fra starten

    Dreivers Medsalg

    Hos Dreivers har vi sat vurderingen i system, og vi sætter en ære i at gøre processen enkel og skabe gennemsigtighed på markedet. Så uanset, om du vælger Dreivers Medsalg eller ej, er du velkommen til at få en gratis professionel vurdering af din bil hos os. 

Vi tør godt love, at din pris ved Dreivers Medsalg bliver højere end ved både privatsalg og traditionelt forhandlersalg. Få en vurdering HER.


    Forhandlersalg

    Vælger du forhandlersalg, sættes prisen selvsagt af forhandleren. Du kan prøve dig frem blandt forskellige forhandlere, men der er sjældent de store udsving. 


    Privatsalg

    Ved privatsalg er det dig, der sætter prisen. Og selvfølgelig er du interesseret i at få så meget for din bil som muligt. Men sætter du prisen for højt, får du kun få eller ingen købere, og salgsprocessen kan blive lang.

  3. Gør din annonce effektiv

    Professionel annoncering via Dreivers


    Hos Dreivers har vi ikke bare det fulde overblik over bilmarkedet, men også annoncemarkedet. Denne viden bruger vi til at optimere din annonce, når du sælger med os. Derfor er du ikke bare sikker på synlighed, men også et godt salg.

    Læs mere og opret din annonce HER.

    Privatsalg og privat annoncering


    Vælger du selv at stå for både salg og annoncering, er der flere forhold, du skal være opmærksom på. Her kommer nogle gode tips til at gøre din annonce attraktiv:

    • Billeder
      Gode billeder er afgørende for dit salg. Her er fire grundregler, du med fordel kan følge:
      – Fjern alle løsdele som fx ledninger til usb-stik, gamle klude, barnesæde osv. De giver indtryk af rod.
- Sørg for at bilen er ren, både ud- og indvendigt. Støv og snavs bliver meget synligt på billederne, når de forstørres op.
- Fotografer din bil i rolige omgivelser, dvs. væk fra andre biler eller op ad en mur, så der ikke er noget, der stjæler opmærksomheden.
- Tag billeder af bilen fra alle relevante vinkler.
    • Annoncering
      Vælg de rigtige medier for din annonce. Jo flere steder du annoncerer, desto større chance er der for at ramme en køber, der drømmer om netop din bil. Du bør som minimum være på Bilbasen og AutoUncle.
    • Den gode historie
      Tænk over, hvad du selv har været begejstret for ved din bil, og fortæl det så på en personlig måde, som du selv ville have lyst til at læse. Hvilket udstyr har bilen? Fx fartpilot, LED lygter eller klimaanlæg? Og hvem henvender bilen sig særligt til? Fx til børnefamilien, pendleren eller førstegangskøberen?
    drievers_woman_magafon
  4. drievers_man_woman_talking

    Skab god kontakt til køberen

    Når du bruger Dreivers, tager vi os af alle henvendelser på din salgsannonce. Vi er tilgængelige fra kl. 8-22, og vi kontakter dig først, når der er et ønske om fremvisning fra en seriøs køber. 


    I gennemsnit fremviser vores kunder deres bil 1,2 gange, før den er solgt. Ovenikøbet kan du nøjes med at koncentrere dig om selve fremvisningen af din bil, for alt vedrørende prisforhandling tager vi os af. Vi har det fulde overblik over markedet og tilsvarende biler, som er til salg. Og vi kan altid forklare, hvorfor prisen er sat, som den er.

    Privatsalg og køberkontakt

    Vælger du selv at sælge din bil, er der mange ting, du kan gøre for at optimere salget. Lige fra den første kontakt – til fremvisning, prisforhandling og salg:

    • Den første kontakt
      Den første kontakt foregår typisk på telefon eller mail. Det er vigtigt for dit salg, at du ikke alene er venlig og imødekommende, men også tilgængelig. Sørg for at være klar til at besvare henvendelser hurtigt, så du ikke misser en potentiel køber. En køber ser typisk på flere biler, så målet for dig er at komme på indkøbslisten og få aftalt en fremvisning.
    • Fremvisning og forhandling
      Før du mødes med den potentielle køber, skal du forberede dig på prisforhandlingen og dine argumenter. Tjek fx hvilke lignende biler, der er til salg lige nu, og sammenlign din bils udstyr og fordele med konkurrenternes.
      
Forbered dig også på, hvordan du vil demonstrere din bils kvaliteter for køberen. Og sørg for at have relevante kvitteringer og servicebogen klar, så du kan dokumentere, at du har passet godt på bilen.
  5. Få styr på juraen

    Professionel tryghed via Dreivers


    Bruger du Dreivers, står vi for alt vedrørende både jura og betaling: 


    • Selve handlen foregår via Dreivers, og dermed sælger du juridisk set til en virksomhed. Det betyder, at du er helt ansvarsfri i forhold til handlen. Plus, at køber er dækket af Købeloven og derfor har 24 måneders reklamationsret. Samme tryghed som hos en gammeldags bilforhandler.

    • Dreivers sørger for, at du har den aftalte købesum på din konto, før du udleverer bilen. Har du et billån, betaler vi også det ud for dig, så eventuel pant kan fjernes.
    • Desuden betaler Dreivers for ejerskiftet, uanset om I vælger selv at foretage det på nettet eller at få FDM Test & Bilsyn til at klare det for jer. Nemmere, billigere og mere sikkert kan det ikke gøres.

     

    Privatsalg og jura


    Vælger du selv at stå for salget, er der en række juridiske omstændigheder, du skal være opmærksom på:

    • Slutseddel
      Slutsedlen er det juridiske dokument på handlen. Hav slutsedlen klar, når du fremviser bilen, så du kan afslutte handlen straks. Og husk at printe dokumentet i to eksemplarer, så både du og køberen har det, hvis I senere skulle blive uenige om handlen. Du kan downloade slutsedler HER.

    drievers_law_books